Når du ønsker, at starte byggeri at et nyt hus eller fortager en større ombygning af bestående hus på din grund, så bedes du overveje, hvordan det gribes an, så generne for naboer, genboer og andre bliver mindst mulig.
Altså tage hensyn til veje, rabatter, støj osv. Det betyder, at grundejerforeningen kan undgå at forhøje kontingentet pga. ødelagde veje mm.!
Og samtidig skal du sørge for at overholde gældende love, byggereglement, lokalplan, servitut, deklaration, vedtægter, ordensreglement osv.
Samt sørge for at bevare det grønne look i området. Det er en stor kvalitet ved området.
Alt vedr. byggetilladelse, byggelinier, kloak osv. skal godkendes i Helsingør Kommunes tekniske forvaltning.
Vi ønsker held og lykke med byggeriet af et nyt hus, og giver her et par simple gode råd, som får det hele til at fungere.
Gode råd (mere omtanke end penge):
- Byggetilladelse:
Lovene skærpes hele tiden mht. isoleringskrav og energiberegninger. Derfor er det tilrådeligt at kontakte fagpersoner såsom arkitekt, bygningsrådgiver, bygningsingeniør mm. – det er ikke nok at interessere sig for husets design og køkkenets indretning! Kravene gælder både ved nybyggeri og ved ombygning, idet de skærpede dokumentationskrav vedr. energiforbrug også gælder ved større ombygninger. Kravene er så store, at amatører (dvs. almindelige borgere) ikke selv kan lave byggeansøgningen. Hvis dokumentation mangler, så står sagen i stampe!
Erfaring viser, at det tager meget lang tid at få byggetilladelse i Helsingør Kommune! Årsagen skyldes 3 omstændigheder: (1) byggeboomet, (2) manglen på byggesags-behandlere i kommunen, (3) øgede dokumentationskrav.
Hvis du går i byggetanker, så kontakt straks kommunen, og få oplyst den aktuelle ventetid, og få afklaret kravene til ansøgningen. - Dræning & fundament:
Sørg for at fundamentet til huset er tilstrækkeligt højt, idet grundvandet står højt på mange grunde. I sær er et højt fundament vigtig for et træhus, som ikke tåler fugten fra jorden.
Undersøg ligeledes om det evt. er nødvendigt med permanent dræning. Det er bedst at lave det først, frem for at vente til huset er bygget og haven anlagt. - Jordpåfyldning/afgravning:
Ifølge byggeloven må jordpåfyldning ikke være til gene for naboen. En type gene kan være stillestående vand på nabogrund, hvis man på en nybygget grund anvender overskudsjorden fra udgravning til at hæve egen grund frem for at bortkøre overskudsjorden.Nye regler for flytning af jord (fra. 1. januar 2008)
Alle grunde i byzone i Helsingør Kommune er blevet klassificeret som lettere forurenede. Derfor skal flytning af jord fra ejendomme i byzone fremover anmeldes til kommunen.Om jordforurening (Helsingør Kommune)
Regulativ for jordstyring inklusive områdeklassificering
Anmeldelse af jordflytning
www.mingrund.dk (se evt. registreret forurening) - Vejene:
Vejene i området er IKKE skabt til massiv trafik med tunge lastbiler, men til alm. biler. Det betyder, at byggeri slider hårdt på vejene, og der er kun grundejerne til at betale!
Derfor bør leverandørerne (byggemarkeder, husfirmaer, håndværkere) orienteres inden levering om at passe på vejene – især i svingene. Chauffører kan fristes til at dreje om hjørnet på en gang med hjulpar ude på græsset – men det bevirker, at asfalten knækker i hjørnet. Så er der ikke blot tale om et hul i asfalten, men om at vejens bærende lag er beskadiget! Problemet kan undgås, hvis lastbilen kantes rundt om hjørnet ad et par gange.
Hvis en lastbil ødelægger vejen f.eks. med et nedsænket støtteben, så ring straks til firmaet og kræv at de reparerer skaden! - Rabatter:
De grønne rabatter tilhører grundejerforeningen! Rabatterne hører til vejene, som en stor matrikel, der ejes af grundejerforeningen – dvs. alle medlemmer i fællesskab.
Mange medlemmer tror fejlagtigt, at de kan inddrage rabatten til parkeringsareal.
Når byggeri skal planlægges, så må der tænkes på bevarelse af den grønne rabat. Man bør leje jernplader hos byggefirmaer eller vognmænd, og lægge nogle stykker, så leverandører kan køre ind på grunden med byggevarer – uden at smadre græsset eller knække asfalten i kanten.
Evt. beskadiget rabat må retableres med muld og nyt græs.
Igen: kontakt straks til vognmanden, hvis du ser rabatter blive smadret af en lastbil. - Parkering:
Under selve byggeriet må grundejeren sørge for parkering af skurvogne, campingvogne, leverandør-lastbiler, håndværker-varevogne og private biler på EGEN grund! Dette gøres lettest ved at lægge jernplader i en eller to rækker et stykke ind på grunden. Så kan alle parkere derpå – uden at genere naboer eller passerende biler på vejen, og uden at ødelægge græsrabatterne.
Ligeledes skal alt byggemateriale opmagasineres på EGEN grund, ikke på rabatten eller vejen!
Efter afslutningen af byggeriet skal der være lavet plads til minimum 2 parkerede biler på EGEN grund – ikke på rabatten. Det kan gøres ved at lave én indkørsel, hvor bilerne holder i forlængelse af hinanden. Eller en dobbeltindkørsel, hvor bilerne holder ved siden af hinanden. Disse indkørsler kan man naturligvis belægge med fliser, sten eller grus, så de er kørefaste også om vinteren og når det regner. Resten af rabatten skal fortsat være græs – og dette skal vedligeholdes af den enkelte grundejer.
Lovgrundlaget findes i lokalplan 5.22 eller den tinglyste deklaration samt i vedtægterne.
Aftaler vedr. byggeri:
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed: www.voldgift.dk
hvor man bl.a. kan finde links til disse 3 aftaleregelsæt:
- AB92 Almindelige betingelser for arbejder og leverencer i bygge og anlægsvirksomheder
- ABT93 (Almindelige Betingelser for Totalentreprise)
- ABR89 (Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand)
Erhvervs- og Byggestyrelsen: www.ebst.dk
hvor man bl.a. kan finde links til disse 2 aftale-formularer:
Bekendtgørelse om fakturering (Konkurrencerådet, 1990)
Relevante links:
Erhvervs- og Byggestyrelsen: Bygningsreglement for småhuse
Statens Byggeforskningsinstitut har mange vejledende råd: www.sbi.dk
Energitjenesten: Energimærkning af bygninger
Hos Sikkerhedsstyrelsen kan man læse om Gør Det Selv EL og VVS.